UngMod Gentofte

I Gentofte Kommune kan alle unge under 26 år komme i Ungdomsmodtagelsen/UNGMOD. I forlængelse af en samtale i Ungdomsmodtagelsen kan der udskrives prævention til alle unge mellem 12 og 25 år. Præventionen skal du selv hente på apoteket. Hvis du skal have en spiral eller en p-stav kan jordemoderen i UNGMOD lægge den. Kondomer, graviditetstest og nødprævention er gratis. Der tilbydes test og behandling for de mest almindelige seksuelt overførbare infektioner, som f.eks. Klamydia og Gonorré.

En Ungdomsmodtagelse er et sted, hvor du kan få samtaler og søge svar på spørgsmål om seksuel sundhed og om psykiske og sociale problemer. Vi har uddannelse i og særlig erfaring med at arbejde med unge. Ofte kan vi løse problemerne i Ungdomsmodtagelsen, men en gang i mellem må vi hente hjælp andre steder fra. Rådgivningen er anonym, hvis du ønsker det. Personalet i Ungdomsmodtagelsen har tavshedspligt.

I UNGMOD arbejder vi normkritisk, det betyder at din religion, kultur eller etniske baggrund, køn – og identitet, seksuel orientering eller om du har en funktionshindring, ikke påvirker vores møde med dig.

Ungdomsmodtagelsen ligger i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup

Telefon: 31 70 90 27

SO-ME: Instagram/UngModGentofte

UNGMOD har åbent for drop ind hver mandag 15-17

Yderligere oplysninger se link til Gentofte Kommune

https://gentofte.dk/